Postcard a day 1
This is a thing I’ve decided to do. Not really every day, but rather on the days when I’m too busy, too tired, too distracted or too something else to haul out the serious painting gear and have a go at that. Or any other creative thing for that matter. Such as this week which seems to insist on being slept away mostly, I’m a complete zombie. Lovely weather and all, I’d much rather break in my bicycle! But there’s no forcing it, I’d not be safe in traffic.
I have no idea how many people are running a something-like-this-along, most likely 100’s. But I just set the challenge for myself to feel like I wasn’t missing out on picture creation while I do other things, as well as taking the pressure off making a “real” big painting in case any of that nonsense happens. I may do a search on the topic one of these days, but I’ll be more likely to just sit and browse pretty pictures for hours or days instead of making stuff, so for now I won’t.
I’m also not going to post every day or even regularly, just when I feel like it. This is meant to be a treat for myself, not a competition or an exercise. And sometimes other matters are more pressing or I’m simply having so much fun doing other stuff that I forget. 😉
If you want to -along you’re more than welcome to, and we can do the linky thing and all that, but I refuse to make any rules or schedules, just so you know! Just post your cards and comments – or we can swap!
I started out with a piece of watercolour paper that I dipped in my woad vat while testing if it was exhausted or what. It was indeed a wee bit tired (not that I know if a fresh vat would have made more of the paper, I’ll have to test that later), so the next day I dribbled some of the plant watercolours on it, tore it into 4 pieces and had a go with a glue stick because I hated what I’d done with the dribbles. I’m sooo rusty at this collage thing. And I know I should probably stick to one topic rather than trying on all the things I’m rusty at, but it seems I can’t help it. Ok, I haven’t really tried very hard not to, so I don’t know if I could.
I also considered to just copy cat a lot of stuff to keep the flow until I get into it properly, I don’t like to but I hear it’s great for cranking your skills. At the moment, the exercise is primarily about accepting that I make poor choices and that my cards are sometimes useless in the decorative sense. Maybe I’ll have an “ugliest card” competition at the end of the year where you can vote for all the monsters. 😉
This tiny format is a HUGE challenge for me as well. I want to cram all sorts of things on there, which is impossible. And why postcard and not just “a tiny image a day”? Well, I like to pretend I’m making something useful I think. And I know I’ve framed pretty postcards and put them on the wall, so really, it’s just a name.
Maybe I’ll put old stamps on the back and write pretend messages to and from imaginary people….
Then there’s an entirely different matter. I appear to have developed a slight hand tremor. I can feel it if I try to draw or knit with small needles for instance. Why I have no idea, it doesn’t run in the family that I’m aware. So I guess I should not count on any type of precision work in drawing etc. but have to develop a style where it doesn’t matter. I hope this is it, though, I’d hate to give up making things with my hands. I’ll have to pay attention to how tired I am when it happens. It’s certainly not very good for calligraphy or fine scissor work either! 🙁

Et postkort om dagen
…har jeg tænkt mig at lave som projekt.
Jeg har overhovedet ikke kigget ret meget eller for nylig pÃ¥ de 100-vis af lignende websider man kan finde derude, for sÃ¥ fÃ¥r jeg aldrig løsrevet mig fra at bare sidde og kigge og beundre. Men jeg tænkte jeg kunne bruge det som en slags livline, sÃ¥ jeg føler at jeg trods alt laver noget billedagtigt i de perioder hvor der ikke rigtig er plads til det. Som denne uge der insisterer pÃ¥ at være zombie-sæson, i det gode vejr, hvor jeg hellere ville ud at lufte min cykel lidt. Men jeg ville ikke være trafiksikker, der er ikke noget at gøre…
Ikke noget med at vise dem hver dag eller regelmæssigt, bare når jeg gider. Hvis nogen har lyst til at dele lignende projekter er det super, men der er ingen regler!
Jeg begyndte med et stykke papir som jeg havde dyppet i vaidgryden da den var ved at løbe tør for farve. SÃ¥ driblede jeg lidt andre farver pÃ¥, det blev grimt, sÃ¥ limstiften kom frem…
Det er meget meget længe siden jeg har lavet collager kan jeg godt mærke, og jeg tror aldrig jeg har arbejdet så småt, så det er udfordring på mange planer. Måske jeg går i gang med at kopiere nogen yndlingskunstnere, det siges at være en god måde at forbedre sig på, og så sker der da lidt når min egen fantasi ikke ruller som jeg vil det. Nu må vi se.
Jeg farvede ogsÃ¥ lidt papir i cochenillegryden, og jeg tror jeg hiver mine bladtryk fra sidste Ã¥r frem ogsÃ¥ og klipper lidt i dem – eller laver nye.
MÃ¥ske sætter jeg gamle frimærker bagpÃ¥ og skriver fiktive beskeder til og fra ukendte og indbildte personer…
Til gengæld har jeg på det seneste opdaget, at jeg ryster en smule på hænderne. Det er ikke noget der ligger til familien, så jeg kender ikke årsagen, men jeg kan ikke tegne særlig nøjagtigt, og jeg kan mærke det hvis jeg strikker på tynde pinde. Ret irriterende, jeg håber ikke det udvikler sig yderligere, og så må jeg jo bare finde en tegnestil hvor det ikke ses.
Goldenrod – gyldenris
Plant dyeing season is coming to an end, at least the urgent part of it trying to use the fresh plants as they appear. I’m beginning to look at my paints and spinning wheel again, but I still have a few experiments to share.
I’m down to making 6 g hanks at the moment, but that also means I can add one more experiment to the log that I had thought to save for next year. It also means I can do more experiments with one single plant. It does not mean I’ll remember to include every single variety there is to try, but I’ll try.
I’ve seen 2 varieties of Goldenrod in the forest that bloomed one after the other, they’re brown now, but the ones in my garden are flowering, so I used those.
Flowers & leaves separately. Alum, alkaline after, iron after, exhaust bath, blue overdye, cochineal overdye.
The colour from the flowers turned out to be a lot more bronzy and dark than I’d anticipated, and I wondered if it was because I accidentally boiled the plants very strongly, then left to steep for quite a long time, THEN managed to also boil the yarn. The day after I scooted over to Riihivilla where I’d saved but not yet read her post on goldenrod, and this is what I was told:
The color may dull if the temp is too hot or the yarns cool in the bath, just like it does with weld.
Well, there you go. 😉 It’s something I’ve noticed happening with some yellow plants, if you leave it in too long, it goes brown. Others, like birch, seem to be able to last for a long time so that you can safely solar dye and still get brilliant colour.
Leaves were more green and not as strong in colour.
Luckily I had more flowers in the garden (I’m saving the ones in the freezer, from the forest, for later). So I did a very careful simmer and did the whole thing on the same day, no steeping.
Nothing extraordinary from this yellow, in fact I like the boiled lot best.
Gyldenris
Sæsonen for friske planter til farvning er ved at være slut og jeg er begyndt at skæve til maling og spinderok igen. Men jeg har lige et par eksperimenter eller 4 jeg gerne vil dele før vi skifter kanal.
Jeg har besluttet at lave mindre bundter end jeg plejer, simpelthen for at kunne lave flere eksperimenter, der er så mange ting jeg finder på at ville prøve med surhed, vandtype, overfarvning og andet halløj. Men så blev der også lige mulighed for et lille ekstra gult indslag, som jeg ellers havde tænkt mig at gemme til næste år.
Jeg startede med at totalkoge blomsterne, derefter kom jeg også til at koge garnet, begge dele stod i øvrigt i badet i over et døgn. Farven blev en del mere gylden end forventet, og det kunne jeg så bagefter læse mig til på en anden blog, at for at få den kølige, klare gule skal det ikke varmes så hårdt og ikke stå for længe. Godt så! Jeg endte jo så med at også lave en portion som simrede ganske forsigtigt. Samt en portion kun med blade, det er de grønlige. Alle fik et dyp i jern, et bundt i cochenille bare for sjov, og et i indigo.


































