Watermarking your photos

-or How to pick a personal font?

homemade 3D model using Rhino and Bryce

I wish this was a really cool tutorial about creating your online persona with a perfect logo and brand, but I’m just little old me fiddling with a new watermark for my photos.

Because yes, I do think some of them are good enough that I want the credit, and because I want to use a Photoshop action rather than the usual brush made from my logo.

I love my logo, I’ve used it since 1999, but a. the brush is very small and easy to overlook or erase, b. it does not clue anybody in to where the image originated and c. I seem to not always be able to make a crisp, steady click with my brush, whether cats in my lap or not.

There are a multitude of issues involved in watermarking. I personally dislike the gigantic copyright messages obscuring most of the photo. I’ve done it, and well, as you’ve seen I stopped quite a long time ago. Instead of doing the brush click in a corner, I’ve done it all over the photo, finding a critical place that didn’t look too bad with a symbol on it but also visible and harder to crop out. (I won’t go into details about being “invited” to sporting events to take photos for the participants, only to have everybody print out the watermarked samples instead, let’s just say I don’t do those “jobs” anymore).

And fonts. I used to have a font that I used for everything, letterheads, website etc. And well, I just don’t like it all that much now, but I’m having a really hard time picking a new one! Newspaper fonts are too boring, but I also don’t want to use one that resembles the Comic sans style. Not too many flourishes, it’s not a wedding cake blog after all. Do I really have to make my own font? There’s like a million out there for grabs!

It’s not that I can’t find cool fonts. The question is: which one is really “me”? I like simple, I like grunge, I like calligraphic styles. A watermark for marketing purposes needs to be easy to read, so away with the fantasy fonts.

For now it’s a work in progress, starting with a fairly neutral and boring signature until I get myself sorted. I’d very much appreciate it, if you guys would stop me in my tracks if you see that I’ve found the perfect match but not yet noticed it myself!

To be continued…

7 thoughts on “Watermarking your photos

  1. Er det virkelig nødvendigt at sætte vandmærker i sine fotos? Jeg har aldrig gjort det, og synes det er lidt sjovt. Jeg synes godt om dine yin-yang heste, de er lette at kende og sådan diskret-agtige. De der store firmaer, der plasker deres kæmpe-vandmærker ud over det hele og ødelægger fornøjelsen for os privarte, der bare vil bruge et enkelt billede til noget till ungerne, og ikke har flere hundrede € at bruge på sagen, har altid været en torn i øjet på mig. På den anden side lægger jeg jo også gerne både how2s og opskrifter ud på nettet. Så jeg er måske en smule anarkistisk på det punkt 🙂
    Jeg skal nok sige til, hvis du bruger en font, jeg synes er lige i øjet.

      1. Det var netop det jeg egentlig ville spørge om, men ikke fik formuleret, “hvilken font ser I mig som?”

        Da jeg rent faktisk har levet af at lave billeder, dog ikke på den måde jeg laver dem i dag, så synes jeg det er ufedt hvis mine billeder bliver hugget og brugt uden navns nævnelse overalt på nettet. Det er bare ikke ok. Sådan almindelige garnbilleder, UFOer osv. er selvfølgelig mindre vigtige, men hvis man lige synes der er røget et pletskud i kassen rent kunstnerisk, så er det altså rart at holde lidt på sin ret, eller i hvert fald gøre det sværere for dem der bare “pinner” uden hensyn.

        1. Og det er da også ok at gemme andres billeder til privat brug – men derfor kan man jo godt anerkende ophavsretten. Man sætter jo heller ikke sin egen tag på, hvis man køber et originalt maleri!

          Men det er nok fordi jeg har oplevet “misbrug”, at det optager mig. Der findes masser af tumber som bare høster billeder overalt og udgiver dem som deres egne, ja, sågar artikler og blogindlæg.

          1. Den slags misbrug synes jeg også er plat. Især hvis folk lever af det. Jeg ville også blive knotten, hvis folk genudgav noget, jeg havde oversat uden at kreditere mig. Og bestillingsarbejde, der ikke bliver betalt! Grr, de folk burde ende et meget hedt sted 😉
            Det jeg hader, er det, jeg af mangel på ord kalder kommerciel paranoia – altså at folk tror de er nødt til at patentanmelde alt på linje med LEGO etc. Jeg laver jo sæbe, og fortæller glad og gerne hvordan jeg gør, hvad der er i osv. Og jeg undrer mig, når nogen ikke vil fortælle om deres produkter. Er de så overbeviste om at andre ikke selv kan få ideer, men partout må hugge deres geniale påhit eller hvad. Det gælder for så mange andre ideer også. Jeg mener, det er da kun dig der kan skrive dine historier/ male dine billeder præcis som du forestiller dig det. Det er kun mig, der kan lave lige den sæbe jeg tænker på med mine blomster. Verden er stor nok til os alle, da vi jo netop ikke er multinationale selskaber.
            *Bukker og træder ned fra talerstolen*
            Undskyld svadaen. Det ramte en af mine ømme tæer.

          2. Jeg går absolut også ind for at dele viden frit og kvit, vi skriver jo ikke ligefrem om raketvidenskab. Det er produkterne jeg ønsker at beskytte.

Leave a Reply to MotherOwl Cancel reply