NoNoWriMo

As the season changes again from early autumn glory into endless darkness, I feel myself changing gears too. Not just in my activities as I’ve mentioned before, but also inside. It’s not yet noticable to you perhaps, but my blogging gear feels different somehow. I want to say other things, and differently, but how or what exactly hasn’t emerged yet.

November appears to be a silent month. A cold, grey, muddy silence, that is, when the winds aren’t howling with rage. Inside and out. Perhaps I don’t really want to say anything, but haven’t realized it yet. Or I do, but why?

I thought this was going to be a writing winter for me. Not any kind of monthly challenge or reporting to anyone; just because I felt like it and my thumb still can’t knit or the various other things I’d planned, but it can type, sortof. Or I can type without it, rather. But I could be wrong. My creative channels are static at the moment so I find myself on the sofa with Neil Gaiman, who appears to have fiber optics installed.

I may be back eventually, you’ll just have to wait and see, won’t you. 😉 It could be tomorrow, or next year. I don’t even have a pretty picture for you today, you’ll have to go find one yourself on the other blog. Could be false alarm too, and I’ll continue my regular nonsense before you can blink an eye!

And no worries – I’m not any kind of depressed or such. Just odd. Probably a normal reaction when you have to adapt to an unwanted situation. From extreme high to wallowing in the mud!

6 thoughts on “NoNoWriMo

  1. NO MOre WRIte MOnth i stedet for NaNoWriMo? Det er for trist. Jeg kommer da til at savne dine tænksomme, rablende og smukke indlæg. Jeg håber du vender tilbage når novembermørket letter, tommelen er helet og stjernerne titter frem igen.

    1. Tak – det håber jeg også. Hvis du kender nogen som vil overtage en kombineret hoved-ørepine med tilhørende kvalme, så har jeg en i overskud…

      1. Urgh, nej tak. Jeg håber den er noget forbigående som reaktion på det skiftende vejr. God bedring og masser af kamillethe, med minder du ligesom mig får kvalme af lugten.

        1. Min mormor havde lignende problemer i min alder, så jeg troede faktisk det var noget cyklisk. Men lige pt. opstår det her og der og helt udenfor “programmet”, så jeg er lidt træt. Samt tilbagevendende mavesmerter som lægen er helt 100 på er galdesten (det havde den gamle også), men når jeg så endelig bliver scannet er de jo væk… Så jeg har sådan nogen generelle instruktioner om at bare lægge mig på sofaen og æde panodil, næsten ligemeget hvad jeg fejler.

Leave a Reply to Forest So GreenCancel reply